Et dokument fortæller alt om Grønlands forhold til Danmark. Til gengæld viser det også den direkte vej til »det rene diktatur«

Det fløj lavt under radaren i danske medier, da Grønland allerede i foråret 2023 gjorde sig klar til at blive en selvstændig stat. Mere end seks års arbejde fra en kommission resulterede i et udkast til det mest grundlæggende for en stat: En forfatning. Grønland var endnu ikke kommet på dagsordenen i den grad, det er nu, men blandt dem, der registrerede forfatningen, var den skare af politikere i Folketinget, som kontinuerligt interesserer sig for Grønland. Inden for citat formulerer de sig i dag diplomatisk om forfatningen. Uden for citat ruller de med øjnene og peger på papirkurven som et godt sted at arkivere det dokument. »Udueligt«, er et af de milde udtryk, der bliver brugt om udkastet fra den grønlandske forfatningskommission. Men er det nu også så udueligt? Eller er det en forfatning, som med lidt redaktionelt arbejde af dygtige, juridiske eksperter, faktisk kan danne grundlag for en selvstændig grønlandsk stat i morgen? Eller i hvert fald i år, hvis det skal være? Berlingske har læst forfatningen igennem paragraf for paragraf med en af de tungeste eksperter i forfatningsret, vi har herhjemme, professor emeritus ved juridisk institut på Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen og ph.d. i historie ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet Søren Rud, der forsker i velfærdsstaten i Grønland. Konklusionen er klar: Grønland er klar. Jørgen Albæk Jensen er faktisk mildt sagt imponeret over forfatningsudkastet. Bevares, der er et væld af småting, der skal fanges og ryddes ud i en redigering. Dobbeltkonfekt hist. Sjuskefejl her. Forkert rækkefølge der. Og så lige én virkelig graverende brøler i en enkelt paragraf. Hvis den ikke bliver ændret, risikerer den grønlandske befolkning at komme til at leve i et diktatur, før de aner det. Men det mest interessante er i virkeligheden en bølge, der strømmer gennem alle paragrafferne: At udkastet til en grønlandsk forfatning åbenbarer en grundlæggende fortælling om forholdet mellem Grønland og Danmark. At der er en forbundethed, der strækker sig langt, langt dybere end knubbede ord i debatter, undersøgelseskommissioner om menneskerettighedsovertrædelser og racistiske gerninger og strukturer i begge retninger. Det handler om et delt dna i forhold til, hvordan grønlændere og danskere ser på samfundsstrukturer, og det står i stærk modsætning til for eksempel USA. Der er, hvad der skal være Vi starter med at tale med professor emeritus Jørgen Albæk Jensen. Han er i udgangspunktet undrende over for, at danske politikere taler så grimt om forfatningsudkastet, som de faktisk gør. Og konstaterer tørt, at politikere ikke nødvendigvis er eksperter i forfatningsret. Men det er Jørgen Albæk Jensen. Han er både cand.mag., cand.scient.pol., cand.jur. og dr.jur. og har skrevet den ene bog efter den anden om forfatningsret, statsret og den danske grundlov blandt andet. »Altså, jeg er da enig i, at det ikke er verdens mest formfuldendte dokument, men jeg synes egentlig, at intentionerne er gode, og det indeholder også det, man normalt ville forvente, en forfatning skal indeholde. Fejlene – bortset fra et enkelt sted – er primært nogle, man forholdsvist let kan rette op på i en redigering,« siger han. Så hvis sådan en som dig satte sig ned og skrev den igennem, ville man kunne gøre det ret hurtigt? »Ja, det vil jeg sige. Det har en beskrivelse af regeringsformen, der tager udgangspunkt i magtens tredeling med lovgivende, udøvende og dømmende magt, som meget ligner det, vi har i Danmark. Og så er der et katalog over borgernes rettigheder, som der skal være.« Forside til betænkningen med et udkast til en forfatning for Grønland som selvstændig stat. tunngavik.gl Albæk Jensen siger, at grønlænderne i høj grad har kopieret den danske grundlov og moderniseret sproget. Allermest adskiller den grønlandske forfatning sig ved at have en såkaldt præambel – altså et forskrift, hvor der bliver udfoldet nogle grundlæggende overvejelser om, hvad der ligger bag paragrafferne. Det kender man blandt andet også fra retsakter i EU. Fluffy ord om naturen Så det er ikke i præambelen, at vi finder den grundlæggende forbundethed mellem Grønland og Danmark. Til gengæld får man et godt blik på forskellene i grønlandsk og dansk identitet. Det bliver for eksempel slået fast, at al jord på Grønland er fælleseje. Og så er der et afsnit, der vedrører menneskets forhold til naturen, som adskiller sig markant fra det, vi kender og lever med i Danmark: »Det grønlandske folk er del af naturen. Vi skal beskytte naturen, dens økosystemer, biodiversitet og al dens liv. Vi lever af og med naturen, og det er et ufravigeligt princip for at sikre et bæredygtigt samfund for al fremtid. Vi lever af naturen, og vi lever med naturen. Derfor skal vi have respekt for naturen.« Umiddelbart efter det grønlandske forfatningsudkast blev offentliggjort, foreslog De Radikale, at vi også i Danmark skal have en grøn grundlov. Men selvom forslaget fra De Radikale fik mere opmærksomhed end den grønlandske forfatning – i danske medier – faldt det på stenet grund og blev grinet ud. »Problemet med at skrive sådan noget fluffy noget er jo, at det er svært at gøre konkret. Vi lever jo i naturen og gør derfor indgreb i den. Jeg er ikke fortaler for det, fordi det har karakter af elastik i metermål. Det bliver domstolene, der i sidste ende skal tage stilling i spørgsmål, jeg mener bør være politiske. Til gengæld er det ikke ualmindeligt. Man har gjort noget lignende i Norge,« siger Albæk Jensen. Ja, jeg tænker, at du måske er modstander, fordi du er dansker. Havde du været grønlænder – eller nordmand – havde det måske været mere naturligt? »Ja, det har du nok ret i. Jeg vil bestemt heller ikke grine ad det, fordi det rammer også en tendens, vi ser i andre lande, så måske er det os, der er lidt bagefter.« Enhver har ret til et ærefuldt liv Mens vi kommer ned forbi præambelen og går i gang med paragrafferne, stopper vi, hver gang en af os har noget, vi mener skal diskuteres. For ekspertens vedkommende viser det sig primært at være sjuskefejl, dobbeltkonfekt og rækkefølge, som generer ham. Berlingske er mest interesseret i de paragraffer, der forvirrer. For eksempel paragraf 14, hvor der står, at »enhver har ret til at arbejde«, og at »enhver, der er i stand til dette, har en samfundspligt til så vidt muligt at være til nytte gennem arbejde«. Albæk siger straks, at den svarer til paragraf 75 i den danske grundlov, hvor det »tilstræbes«, at borgere har »mulighed« for at arbejde. Jeg synes, jeg ser en markant forskel her. I Danmark har man lov til at passe sig selv, hvis man vil og i øvrigt ikke ligger samfundet til last, mens man i Grønland har direkte pligt til at bidrage? »Det kan også være noget, der skal afklares. Jeg ved det ikke. Det er ikke sikkert, at det er tænkt som en forskel,« siger Albæk. Hvis en borger ikke kan klare sig selv, tilsiger både den grønlandske forfatning og den danske grundlov, at man kan få hjælp hos staten. I forfatningsudkastet i Grønland bliver der dog brugt formuleringen, at »enhver har ret til et ærefuldt liv«. Udtrykket »ærefuldt« springer virkelig i øjnene, synes jeg. Hvad siger en jurist til en paragraf, der er formuleret sådan? »Ja, det er jo også lidt fluffy, men i Danmark bruger vi udtrykket »værdigt liv«, når vi skal definere det minimum, som staten skal garantere. Der kommer domstolene så ind. Herhjemme har domstolene for eksempel skullet tage stilling til, om man kan føre et værdigt liv, når man får starthjælp. Jeg synes faktisk, det giver god mening.« »Det er virkelig problematisk« Og sådan er det hele tiden lidt frem og lidt tilbage og afvejning af forskellige formuleringer i Danmark og Grønland, mens vi læser videre. Det hele er til at håndtere på fornuftig vis, mener Jørgen Albæk Jensen. Da vi kommer til paragraf 47, ændrer stemningen sig. Alt stritter på Albæk. Han begynder at tale om diktatur. Det handler om nødret. At den grønlandske regering i samarbejde med parlamentet kan erklære undtagelsestilstand. At regeringen i det tilfælde vil få »skærpede beføjelser«, men »visse rettigheder« vil være ufravigelige. Uden at det bliver nærmere specificeret – det er den mangel, der får alarmklokkerne til at ringe. »Det er virkelig problematisk. Hvilke beføjelser får regeringen? Hvilke rettigheder mister befolkningen? Det må præciseres i selve forfatningen. Ellers kan man jo indføre det rene diktatur. Tænk, hvis Donald Trump havde sådan en beføjelse! Det går jo slet ikke,« siger han. Forfatningsudkastets beskrivelse af, hvordan man danner regering i Grønland, gør ovenikøbet, at en regering i praksis altid vil være en flertalsregering, så formuleringen om, at regeringen kun i »samarbejde« med parlamentet kan indføre nødret vil have den konsekvens, at enhver regering til enhver tid vil kunne indføre nødret – i øvrigt uden nogen form for tidsbegrænsning. »Det har jeg ud fra et demokratisk synspunkt virkelig et problem med,« understreger Albæk, der dog tænker, at det mere er tegn på mangel på omtanke – også måske ekspertbistand – end at det er bevidst. Til gengæld er det noget, Grønland skal få styr på, inden en forfatning eventuelt bliver vedtaget, fordi med de nuværende formuleringer vil det være tæt på umuligt at ændre den, når først den ligger der. »Jeg tror ikke, jeg kender nogen forfatning, der har så skrappe krav til, hvordan man kan ændre den, som denne her. Så man skal altså tænke sig rigtig godt om.« Vi er ikke helt tossede Efter vi har været alle paragrafferne igennem, evaluerer vi. Også ud over, hvordan paragrafferne fungerer. Nu spørger jeg dig ikke som professor, men som et dannet menneske med stor livserfaring: Er du blevet klogere på Grønland og grønlænderne som folk af denne læsning? »Jeg er blevet klogere på den måde, at jeg kan se, at det ikke har været helt forgæves, at vi har været deroppe. På en eller anden måde synes de ikke, at vi er helt tossede hernede. Det, man ellers har kunnet opfatte som postuleret samhørighed, viser der sig faktisk at være noget om.« Det virker egentlig som en ret dyb pointe. Det havde jeg ikke forestillet mig, vi var kommet frem til. »De kunne jo have kigget mange andre steder hen, men har tydeligvis skelet til Danmark. Med få undtagelser er bestemmelserne indholdsmæssigt fuldstændigt identiske med de tilsvarende i grundloven.« Og det vil man ikke kunne sige i forhold til for eksempel den amerikanske forfatning? »Nej, slet ikke. Den er fuldstændig anderledes. Men de kunne også have fundet andre idealer i Norge, Sverige og Finland og hvad ved jeg, som kunne have været nøjagtig lige så gode oplæg. Og så er jeg også blevet klogere på, hvilket forhold grønlænderne har til naturen. Det havde jeg ikke tænkt over, så det er nok ikke helt tilfældigt, at de synes, det skal skrives ind i forfatningen.« Svært at vriste sig fri af fortiden Søren Rud er ikke som Albæk Jensen ekspert i forfatninger. Men han er ph.d. i historie og forsker i, hvordan den grønlandske velfærdsstat er blevet til, og hvordan den fungerer. Når han læser forfatningen og præambelen, oplever han et folk, der ser sin kulturelle arv som sin primære styrke, men samtidig et folk, der med åben pande bevæger sig ind i fremtiden. »Man ser en spænding i teksten mellem en forankring i inuitisk kultur og så det, at de er på vej ind i et mere traditionelt statsdannelsesspor. En spænding mellem at leve af landet og naturen og det, at naturressourcer er en del af vejen mod autonomi og uafhængighed,« siger Søren Rud. Det er især noget, han læser i præambelen, hvor der jo står, at »naturen, økosystemerne, biodiversiteten og al dens liv« skal beskyttes. Ord, som står og vibrerer op mod de røster, vi har hørt fra Grønland, siden Donald Trump kom buldrende: »We are not for sale, but we are open for business.« »Der er hele tiden den dualitet, men den her tekst viser os, at den grønlandske grundforståelse for naturen er ægte. Det skal så kombineres med at få økonomien til at være selvbærende, og der får vi nogle identitetskomplekser, som på en eller anden måde kan støde mod hinanden.« Hvad tænker du om, hvad teksten siger om Grønlands forhold til Danmark? Mener du også, at den bekræfter og ligefrem befæster, at det grønlandske samfund i sin essens er som det danske og netop ikke som USA eller nogen andre samfund? »Ja, alt er jo utroligt præget af den relation, vi har haft. Og det er i øvrigt noget, der kendetegner den postkoloniale situation. Det er enormt vanskeligt at vriste sig fri, fordi det samfund, som befolkningen er vokset ind i, er skabt over en skabelon.« https://www.berlingske.dk/politik/et-dokument-fortaeller-alt-om-groenlands-forhold-til-danmark-til-gengaeld